»

dec 09

Tidligere indlæg: Thomas Vejlstrup, sangskriver, guitarist og leder af Dronning Louise Band, Nykøbing F.

Hvad skal det til for?

af Thomas Vejlstrup, sangskriver og guitarist

Hele bandet

 

Kære mennesker.

Nete og Leif har bedt mig om at være første skriver her på Guestbloggers siden som er et forum for de rytmiske musikgenrer, og som er tilknyttet deres Musicians side.

Tak for det. Det vil jeg meget gerne.

Mit navn er Thomas Vejlstrup og jeg har skrevet sange i 20 år, men først inden for de sidste 3-4 år er jeg blevet mig selv – som man siger.

I de 20 år har jeg spillet og skrevet og komponeret uafbrudt. Jeg er gået langsomt og naturligt frem på min vej og har tænkt – eller FORSØGT at tænke – meget over det her med musikken. Med afsender og modtager. – Hvad skal det til for?

Før jeg går i gang skal I vide at jeg er vokset op med Beatles, Bach og Kaj & Andrea. Så jeg er sund.

Jeg har i de sidste 14 år arbejdet med at spille for (og med) udviklingshæmmede af forskellig art. Det vil sige at jeg er vant til at musikken er et middel til at løfte stemningen med.

Jeg spiller akustisk rytmeguitar.

Jeg har ingen decideret sangstemme. Jeg elsker at synge og synge med, men har sangerinder til at synge mine sange.

Og hør så her hvad jeg er kommet frem til :

Musik taler til de mennesker der hører den. De mennesker der hører den er levende her og nu i denne tid. Mennesker har liv der leves og dage der er fyldte og glæder og problemer og ditten og datten. Hvad i alverden skal de med min musik? Eller musik i det hele taget?

Jeg spørger mig selv : Er vi sunde her i vores tid? Har vi sunde, frie sind? Er vi friske og glade? Hvis ikke må vi se om vi kan blive det.

Generthed er vel vores største onde. Generthed får mennesker til at flygte og skabe falske identiteter. Generthed er svær at have med at gøre. Den skal overvindes med glæde, venlighed og energi.

Hvis du vil pådutte dine medmennesker din musik, må du heller vide hvad du vil dem, hvorfor du vil det OG kunne stå åbent inde for det.

Jeg mener at den bedste musik er musik der samler og løfter tilhørerne og gør dem åbne og glade. For det er sådan vi alle inderst inde ønsker vores medmennesker vil møde os : åbne og glade.

For mit eget vedkommende er folkemusik/spillemands/country/skomagerbas RYTMEN den rytme der bedst kommunikerer ren glæde. Den har den ekstra effekt at det er umuligt at være ‘cool’ mens den lever i os. Halleluja. For ‘cool’ betyder kølig, distanceret og skjult. Egenskaber ved medmennesket der gør os utrygge OG som ud over det er et fattigt skjulested for den kølige.

Vi skal være frie og glade.

Ikke som overfladiske idioter, men glade MED vores længsler og trængsler og håb og det hele.

Der skal bruges melodier.

En melodi er en biotop. Melodier FINDES. Vi genkender dem. En melodi skal hentes. Findes. Man skal vide hvad man vil sine lyttere. Man skal vide HVEM de er inden i én. I en sang rejser melodien LIGE foran ordene og bereder følelsesmæssigt lytteren til ordene/historien. Som en flyvende nøgle.

I en sang skal der bruges ord der går hånd i hånd med melodien, men det skrives vi om en anden gang.

Nu har jeg skrevet nok for nu og jeg er egentlig ikke klar over om jeg virker tilfreds eller utilfreds…

Så lad mig afsløre :  Jeg er overvejende UTILFREDS med verdens tilstand. Osse musikalsk. Vi kan have det meget, meget bedre og være meget, meget mere åbne og afklarede. Hvis vi får – og tager os – tid.

Find og brug musik der åbner og løfter OG hvor man kan mærke bagvedliggende intelligens og varme.   – Eller lav den selv.

DET skal det til for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Du kan bruge disse HTML tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>